FÅ ET TILBUD
Solceller til den bedste pris på markedet
Solceller er fremtiden
Skal du have installeret solceller? Så kan vi hjælpe dig
Hos os er du dækket af Tekniqs Garantiordning – det vil sige, at du er dækket op til 150.000 kroner per byggesag. Heldigvis laver vi næsten aldrig fejl, men vi er også kun mennesker, og vi ved at det kan ske. Derfor har vi valgt at du skal være dækket i form af fejl og mangler ved vores opgave. Så du kan være helt tryg ved at vælge os til at installere dine solceller.
Hvad koster installation af solceller?
Prisen på et solcelleanlæg til private kan spænde fra 50.000-150.000 kr. Prisen afhænger af producenten og kvalitet, samt hvor stort anlæg der er behov for. Overordnet set vil solceller være en besparelse på elregningen da energien genereres direkte fra solen.
Kvaliteten af de solceller I vælger, har en afgørende betydning i forhold til mængden af energi der produceres, og den vedligeholdelse der er behov for. Når det kommer til vedvarende energiløsninger er der nemlig store forskelle i kvaliteten. Køber man solceller af høj kvalitet, er der stort set ingen vedligeholdelse. De kører som de skal, og der kommer sjældent skader fra vejr og vind. Hvorimod billige modeller hurtigere bliver beskadiget af det danske vejr og af almindeligt slid. Således kan man vurdere om den besparelse man får ved at vælge billige modeller, i sidste ende er det værd. Vi lægger stor vægt på, at vores kunder får en god oplevelse med produkter og installationer af høj kvalitet. Vi vil derfor altid rådgive vores kunder i henhold til de høje standarder, vi selv sætter for vores arbejde.
Kvalitet er klart afgørende når det kommer til vedvarende energiløsninger. Køber man solceller af høj kvalitet, er der stort set ingen vedligeholdelse, mens de billigste modeller hurtigt bliver beskadiget af det danske vejr.
Prisen afhænger selvfølgelig også af hvor stort et behov man har, og hvor mange solceller man derfor skal have lagt på sit tag. Hvis man skal bruge meget strøm, skal man have flere m2 solceller sat op, og det koster naturligvis mere. Kvaliteten af solcellerne bliver også afgørende for antallet af solceller som I skal have sat op. Vi har mange års erfaring med opsætning og rådgivning i forbindelse med solceller. Derfor vil vi være i stand til at sikre os, at I får de bedste solceller til netop jeres behov og budget.
Prisen på strøm er stødt stigende, og med ingen tegn på at det ændrer sig foreløbigt er den bedste løsning for dig måske solenergi i fremtiden.
Et solcelle anlæg har oftest en tilbagebetalingstid på 10-14 år, men en levetid på omkring 25 år. Det skal dog siges at der er en inverter der skal skiftes ca. hvert 10. år.
Et solcelle anlæg har typisk tabt 15% af dets ydeevne efter 20 års trofast tjeneste. El-priserne stiger dog markant mere og det er derfor ikke kun en grønnere og mere miljøvenlig løsning, men også en bedre økonomisk løsning.
Din elregning vil årligt stige med omkring 200-500 kr., det giver dog stadig vores kunder en årlig gennemsnitlig besparelse på 6900 kr. i forhold til hvad almindelige el forbrugere betaler årligt.
Værd at vide om solceller
Hvis du kunne tænke dig mere vedvarende energiløsninger så er et solcelle anlæg et godt sted at starte! Det er ganske enkelt at få, der er dog nogle essentielle ting man skal være opmærksom på.
Det er vigtigt at:
– Spørge en professionel om dit tag er egnet til at få monteret solceller.
– Kontakt din lokale kommune før du køber et solcelleanlæg. Der kan være særlige regler omkring hvad du må i dit område som der skal tages højde for.
– Der er nogle regler omkring solceller, blandt andet hvor højt solcellerne må sidde, hvor langt fra naboskel de skal være mm.
– Du kan få fradrag for din installation af solceller på dit tag. Der er forskellige regler og man skal tage hensyn til hvad der kan lade sig gøre.
Vi hjælper dig gerne hvis du har spørgsmål. Vi både rådgiver, vejleder, hjælper med papirarbejdet, foretager installation og kan også hjælpe når det kommer til at finde rundt i fradragsjunglen.
Så hvis du ønsker at nedbringe din el-regning, med mere bæredygtig strøm, så er vores solcelle-anlæg noget for dig!
FÅ ET TILBUD
Vedvarende energiløsninger
Prisen på et solcelleanlæg til private kan spænde fra 50.000-150.000 kr. Prisen afhænger af producenten og kvalitet, samt hvor stort anlæg der er behov for. Overordnet set vil solceller være en besparelse på elregningen da energien genereres direkte fra solen.
Det er vigtigt at spørge en professionel om dit tag er egnet til at få monteret solceller. Det kan være at dit tag ikke er stærkt nok til at have solceller. Der kan også være andre faktorer som regler i jeres område i forhold til hvilke installationer I må have.
Der vil være forskel på reglerne de respektive kommuner i mellem. Det kan være at jeres specifikke kommune gerne vil have at husene på jeres gade har et særlig udseende. Det kan være der er installeret en bestemt type installation på jeres gade. Måske er der kommunale beregninger på elforbrug, der skal tages i betragtning. Det bedste er at snakke med kommunen og finde ud af om der skulle være nogle problemer ved en installation inden de påbegyndes.
Der kan være regler hos grundejerforeninger at tage hensyn til på jeres gade. Undersøg dem, så jeres naboer også er glade og venlige, efter I har fået installeret solceller. Der kan også være forskel på hvor højt jeres hus samlet set må være. Solceller ligger fladt ned på taget, men det kan være det netop lige får jeres samlede grænse til at overstige det lokalt tilladte. Det kan også være, at det ikke må komme for tæt på naboens grund. Samlet set er det en meget god idé at tjekke de lokale regler.
Der er en politisk vilje for at den danske befolkning begynder at anvende vedvarende energi i daglige gøremål. Det betyder, at der kan være fradrag, som hjælper på den samlede besparelse. Denne del kan dog være en ren jungle at finde rundt i, da der er mange regler og forbehold man skal tage i betragtning. Vi har en del erfaring med udregninger på afbetalinger, fradrag og besparelser. Således kan vi give rådgivning i forhold til budgetteringen af jeres solceller. I vil opleve, at det i virkeligheden er ret simpelt, når I er i de rette hænder.
Kontakt os i dag
Hvis du gerne vil have en professionel installatør til, at installere dine solceller, så er det os du skal have fat i. Ring på 57 80 30 94 eller skriv til os på nyrupinstallation@mail.dk, så vender vil tilbage hurtigst muligt.
Montering af solceller er en bæredygtig løsning
I de seneste år er elpriserne kun gået én vej – opad. Der har dermed aldrig været et mere oplagt tidspunkt at få installeret solceller på, end nu. Ikke nok med at du sparer penge på din elregning, så gør du også noget godt for miljøet når du får installeret solceller.
Med solceller på taget kan du nemlig generere din egen grønne energi og på den måde reducere dit CO2-aftryk betydeligt. Solenergi er nemlig en ren og vedvarende energikilde, som ikke forurener eller tømmer jordens naturlige ressourcer.
Ved at investere i solceller får du med andre ord ikke kun en besparelse på din elregning, men du bidrager også til en mere bæredygtig fremtid. Samtidig kan solceller øge værdien af din ejendom ganske betragteligt.
Ønsker du hjælp til montering af solceller, så kontakt os allerede i dag. Så tager vi en snak om, hvordan vi kan gøre din bolig mere bæredygtig med solcelle-installation.
Installation af solceller øger værdien af din bolig
Der er naturligvis en større udgift forbundet med at få monteret solceller på din bolig. Men du skal ikke udelukkende se installation af solceller som en udgift, men derimod i høj grad også som en investering. Ikke kun en investering i en mere bæredygtig fremtid, men også som en investering i din bolig.
Solceller kan nemlig øge værdien af din bolig markant, og gøre den betydeligt mere attraktiv på markedet. Det skyldes, at boliger med lave energiomkostninger er populære, og noget, som i den grad efterspørges i dag. Når du får installeret solceller på din bolig, sparer du dermed ikke kun penge på din elregning, men gør også din ejendom mere værd. Det er da win-win.
En stigende miljøbevidsthed i befolkningen betyder desuden også, at boliger som er energieffektive, som fx boliger med solceller, står bedre i markedet og typisk sælger til en højere pris og har flere interesserede købere.
Men selvom du ikke går med tanker om at sælge din bolig inden for den nærmeste fremtid, er en installation af solceller alligevel en fremragende investering, som på sigt tjener sig selv ind.
Efter installationen af solceller tilbyder vi hos Nyrup Installation naturligvis løbende support og vedligeholdelse af dine solceller for at maksimere anlæggets ydeevne og levetid, så du får mest muligt ud af din investering.
Hvordan fungerer solceller?
Solceller fungerer ved at omdanne sollys til elektricitet ved hjælp af solcellepaneler, som vi typisk monterer på din boligs tag. Når solens stråler rammer dine solceller, absorberes lyset og bliver omdannet til elektricitet.
En enhed kaldet en ’inverter’ omdanner efterfølgende elektriciteten til en form, så den kan anvendes i din bolig til at drive diverse elektriske apparater. Den elektricitet, du ikke bruger, kan enten sælges tilbage til dit lokale elselskab eller til elnettet eller lagres i batterier.
Installation af solceller kan derfor ikke alene reducere dine månedlige el-udgifter, men også give dig en højere grad af energiuafhængighed, da du får en energikilde, som er markant mindre sårbar overfor udsving i elpriserne og potentielle strømafbrydelser.
Du er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på installation af solceller på din bolig.