Professionel installation af ladestander

Vi er din pålidelige partner inden for installation af ladestandere. Vi er autoriserede elektrikere med mange års erfaring i at installere ladestandere for både private og erhvervskunder på hele Sjælland.

FÅ ET TILBUD


    Installation af ladestander

    En installation af en ladestander skal altid udføres af en autoriseret elektriker. Det er vi hos Nyrup Installation A/S. Vi har installeret mange ladestandere for kunder på hele Sjælland, og kommer også gerne forbi og installerer din.

    Hos Nyrup Installation A/S har vi monteret et væld af ladestandere for både private og erhvervskunder på hele Sjælland. Vi ved præcis, hvilke krav der er, og hvor vigtigt det er at sikre en korrekt og sikker installation, så din ladestander fungerer optimalt og lever op til alle gældende forskrifter.

    Installation af ladestander kræver en autoriseret el-installatør

    Har du lige købt en elbil? Tillykke! Men hvordan er det nu lige med monteringen af ladestanderen?

    Med din egen private ladestander i indkørslen, carporten eller i garagen slipper du for kø, ventetid og alt det besvær, der er forbundet med at oplade via offentlige ladestandere. I stedet kan du lade bilen op om natten, hvor strømmen er billig, så den er klar til dagen efter. Men det kræver, at du får en autoriseret el-installatør til at udføre opgaven. Der er nemlig en række krav, som installationen skal leve op til, for at være godkendt. Det betyder, at du ikke må udføre den selv, men skal have en autoriseret el-installatør, som os, til at foretage installationen.

    Vi hjælper desuden ikke blot med installationen af din ladestander, men rådgiver og vejleder også gerne om placeringen af den. Kontakt os allerede i dag, så du kan begynde at nyde alle fordelene ved at have en elbil med hjemmeladning.

    Montering af ladestander på dine præmisser

    En ladestander kan monteres mange steder ved din bolig. De mest oplagte steder er i din indkørsel, carport eller i garagen. Det er dog helt op til dig, hvor du ønsker din ladestander skal monteres. Det vigtigste er, at den monteres et sted, hvor det giver praktisk mest mening for dig i hverdagen.

    Nogle gange oplever vi, at folk får deres ladestander monteret et mindre optimalt sted, fordi det var det, der passede bedst til placeringen af eltavlen. Men sådan bør det ikke nødvendigvis være. Du skal nemlig huske på, at du som regel kommer til at bruge din ladestander mange gange hver uge, så det er ikke helt ligegyldigt, hvor du vælger at placere den.

    Når vi monterer din ladestander gør vi det derfor altid på dine præmisser. Med det mener vi, at selvom der skal trækkes lange kabler besværlige steder, og selvom placeringen måske ikke er den, som er den nemmeste eller mest praktiske i forhold til din eltavle eller andre forhold, så gør vi det hellere end gerne. Vi mener nemlig, at det er bedre at få installeret din ladestander det rigtige sted første gang, fremfor at gå og ærgre sig over placeringen efterfølgende.

    Derfor er vores mål altid at sikre, at din ladestander bliver monteret på den mest hensigtsmæssige placering for dig og din hverdag.

    Konkurrencedygtig pris på installation af ladestander

    Hvad er prisen på installation af en ladestander? Det korte svar er, at det afhænger af flere forhold. Det værende bl.a. placeringen af din eltavle, længden af de nødvendige kabler og eventuelle tilpasninger af eksisterende elektriske installationer.

    Du kan dog være helt sikker på, at prisen på installation af din ladestander bliver tjent hjem igen. Det er nemlig markant billigere at oplade din bil i dit eget hjem fremfor på offentlige ladestandere. Du kan nemlig oplade, når strømmen er billigst og drage fordel af lavere elpriser uden for spidsbelastningen.

    Hos Nyrup Installation kommer vi gerne forbi dig og ser på dine specifikke forhold og behov, og giver et tilbud på monteringen af din ladestander. Vi har til huse i Nyrup men kører på hele Sjælland. Vi har leveret kvalitetsløsninger til private og erhvervskunder siden 1956 og er både autoriseret og certificerede.

    Indhent et tilbud